Vaccination​

Vi anbefaler at hunde og katte bliver sundhedsundersøgt og evt. vaccineret én gang årligt. Før en evt. vaccinationen laves altid en klinisk undersøgelse af dyret, som sikrer at dyret er sundt og raskt inden det bliver vaccineret.

​

Hunde bliver hos os vaccineret med ”Nobivac DHPPIL” mod; hundesyge, parvovirus, leverbetændelse, leptospirose og parainfluenza. Hvalpe vaccineres 2 gange med 4 ugers mellemrum, og 3. gang efter et år. 1. vaccine tidligst omkring 8 ugers alderen.

​

Immuniteten for hundesyge, parvovirus og leverbetændelse gælder efter 3. vaccination i op til 3 år, hvor i mod immuniteten mod leptospirose og parainfluenza kun er effektiv i ca 12 måneder. Ønskes permanent immunitet mod alle 5 sygdomme er det derfor nødvendigt med en årlig vaccination. Hvert 3. år vaccineres mod hundesyge, parvovirus og leverbetændelse, hvert år vaccineres mod leptospirose og evt.

kennelhoste (se nedenfor).

​

Til hunde der skal til udlandet tilbyder vi også vaccination mod rabies. Er hunden under 1 år ved første vaccination, skal den genvaccineres efter 1 år. For hunde over 1 år, er vaccinen mod Rabies gældende i 3 år.

Desuden tilbydes en særskilt vaccine ”Nobivac BbPI” for beskyttelse mod kennelhoste, til hunde der skal i hundepension eller på anden måde har tæt kontakt med andre hunde. Denne vaccine skal, for at være effektiv, ligeledes gentages én gang årligt

​

For nyligt er det nu også blevet muligt at vaccinere mod Borrelia, en sygdom der overføres via flåter. Vaccinen beskytter kun mod Borrelia, og ikke mod andre flåtbårne sygdommme. Hunden skal vaccineres 2 gange med 3 ugers mellemrum, og herefter én gang årligt. Vaccination mod Borrelia kan ikke foretages samtidig med de øvrige vaccinationer, og gives bedst umiddelbart inden flåtsæsonen starter, altså i slutningen af vinteren eller tidligt forår.

​

Ved drægtighed anbefales vaccination med ” Eurican Herpes 205” mod herpesvirus, der kan forårsage fosterdød, abort og svagelige hvalpe med høj dødelighed. Der gives 2 vacciner, første vaccine gives fra løbetidens start og senest 10 dage efter parring, anden vaccine gives

1 til 2 uger før forventet fødsel.

​

Katte bliver på Givskud Dyreklinik vaccineret med ”Purevax RC og RCP (+FeLV) ”mod; rhinotracheitis, calicivirus, kattesyge (panleukopeni) og evt. felin leukæmi. Vaccinationen udføres som for hvalpe to gang med ca 4 uger mellemrum mens katten er killing (tidligst fra 8 ugers alderen), og revaccineres en gang årligt mod katteinfluenza (RC) og hvert 3.år mod kattesyge (P). Katte skal ligeledes vaccineres mod rabies, hvis de skal til udlandet.

Fritter kan vaccineres med ”Febrivac DIST” mod hvalpesyge. Hvalpe yngre end 10 uger vaccineres 2 gange med 4 til 6 ugers mellemrum og herefter én gang årligt, hvalpe over 10 uger og voksne fritter vaccineres én gang, og herefter én gang årligt.

​

Chipmærkning

​Hvalpe skal ifølge gældende lovgivning være chipmærkede inden de er 8 uger gamle, dvs. at oftest er hvalpene chipmærkede inden de forlader opdrætteren. Alternativt kan hvalpen chipmærkes ved første vaccination.

Ved chipmærkning af kuld gives som regl lidt ”samlerabat”, ring gerne og få et tilbud.

​

Rejseregler for hund og kat indenfor EU og i Norge

​Følgende krav skal nu være opfyldt ved rejse med kæledyr inden for EU og Norge dyret skal være lovligt ID-mærket, dyret skal have et gyldigt og udfyldt EU kæledyrspas dyret skal være rabies-vaccineret mindst 21 dage før indrejse dyr, der skal til Norge eller Storbritannien, skal behandles med ormekur umiddelbart inden afrejse (tidligst 120 timer og senet 24 timer inden indrejsetidspunket). Ormekuren skal dokumenteres i dyrets pas af en dyrlæge.

​

Transit-reglen til Bornholm er bortfaldet Det vil sige, at der ikke længere foreligger nogen undtagelsesregel omkring rabiesvaccinering for hunde, der skal med til Bornholm via Sverige. Disse skal således opfylde de ovenstående krav om indrejse til Sverige. Reglerne for enkelte lande kan ændres hurtigt!

​

Opdateringer og ændringer kan forekomme, derfor anbefales det at følge med på Fødevarestyrelsens hjemmeside inden afrejse (http://www.foedevarestyrelsen.dk).​

Lidt om Lopper​

Højsæsonen begynder om foråret og bygger sig op hen over sommeren for at være på sit højeste i efteråret, men det er en skrøne at der ingen lopper er om vinteren, de kan fint trives i vores milde vintre.

​

De fleste lopper vi ser i dag er kattelopper, også på hundene. Det er ikke sådan at lopper springer fra hund til hund, loppen bliver på sit værtsdyr efter at det har spist sit første måltid, skulle den imod forventning falde af, kan den kun overleve i ca. 3-5 dage.

Smitte foregår derimod via omgivelserne, hunden drysser loppeæg af til omgivelserne.

​

Ægget klækkes i løbet af 1-10 dage, hvorefter loppelarven gemmer sig et mørkt sted og forpupper sig. I puppestadiet bliver den nye loppe til i løbet af ca. 10 dage. Men den nye loppe kommer ikke ud af sin puppe før den kan mærke vibrationerne fra et værtsdyr i nærheden. Hvis en puppe ikke stimuleres til at klække, kan de leve beskyttet i puppen i op til 6 mdr.

​

Indenfor 48 timer er lopperne klar til reproduktion, en hunloppe kan lægge ca. 50 æg om dagen, det bliver til ca.1500 æg i hele sin levetid.

​

Loppen kan smitte med bændelorm, da loppelarven spiser bændelormens æg og derved kan overføre smitte til sit værtsdyr.

​

Mange hunde og katte lider i dag af loppeallergi, de reagerer på loppens spyt når den bider, men udover kløe/irritation ved selve biddet, reagerer de meget voldsomt med udslet som er behandlingskrævende.

​

Derfor er forebyggelse den bedste metode til bekæmpelse af lopper.​

Pas på dine dyr i varmen​

Selv om den danske sommer af og til er af meget svingende kvalitet, så har vi dog alligevel sommerdage, hvor solens stråler bager ned fra en skyfri himmel. Så er det afsted til stranden, skoven eller bare ud i det blå….

​

Hele familien skal med og det skal hunden (af og til også katten) også. Der er pakket en god kurv med mad og læskende drikke, så vi kan holde hele dagen i solen. Men husker vi rigelige mængder drikkevand til vores kæledyr??

​

Hvert år oplever vi, at især hunde får hedeslag – simpelthen fordi de har opholdt sig for længe i den bagende sol og ikke haft tilstrækklig adgang til friskt vand (havets saltvand gælder ikke!). Især hunde med nedsat hjertefunktion, overvægtige hunde, langhårede og tykpelsede hunde er udsatte og kan ligefrem dø af et hedeslag.

​

Det er derfor vigtigt, at man altid husker vand til sin hund, når man ved, at den skal opholde sig i solen i en længere periode. Sørg for, at hunden også kan få en skyggeplads under parasolen. En tur i bølgen blå kan ligeledes virke afkølende på hunden.

​

Hunde, der har det varmt halser meget, for på den måde at lave en indre nedkøling – går varmen hen og bliver for kraftig, kan hedeslaget opstå: Hunden vælter om på siden, har hurtig vejrtrækning og virker fjern i blikket – i værste fald kan den gå i shock. Skulle uheldet være ude, skal man hurtigst muligt søge at nedkøle hunden, f.eks. med gennemvædede håndklæder, tæpper eller lign. Her efter er det afsted til dyrlægen hurtigst muligt!

​

Dyrlægen har mulighed for at give hunden væske direkte i blodet, og på den måde få væskebalancen iorden samt medvirke til yderligere nedkøling og regulering af kropstemperaturen.

​

Givskud Dyreklinik har åbent i hele sommerperioden – og dyrlægen og veterinærsygeplejersken er på klinikken i hele åbningstiden. Uden for åbningstiden oplyses vagthavende dyrlæge på klinikkens tlf. nr.: 76 80 11 99​

​Forårets indvirkning

Hunkatten

Især har det betydning for hunkattens brunstcyklus, der efter en hvilefase i de mørke vintermåneder, nu vækkes til live. Sollyset indvirker nemlig positivt på et center i hjernen, koglekirtlen, hvor produktionen af et bestemt overordnet hormon (melatonin) øges i takt med øget solpåvirkning. Kort sagt: Hunkattene begynder at komme i brunst!

​

Ønsker man ikke killinger til foråret, er det derfor nu, man skal træffe en beslutning:

1) Hunkatten skal steriliseres

2) Hunkatten skal have p-piller

​

Nye undersøgelser har vist, at p-piller øger risikoen for knude-dannelser (cancer) i mælkelisterne hos hunkattene. Knude-dannelserne er i 75-90% af tilfældene ondartede (maligne), hvorfor vi på Givskud Dyreklinik anbefaler sterilisation frem for p-piller, såfremt man ved, at katten ikke skal have killinger.

​

Sterilisationen af hunkatten foregår i fuld narkose, hvor man ved indsnit til bughulen lokaliserer æggestokke og livmoder, og fjerner disse. Efter indgrebet kan katten ikke få killinger og vil heller ikke komme i løbetid mere. Efter oprationen gives rutinemæssigt smertestillende, så katten ikke har ondt, når den vågner.

​

Hankatten

Hankattene begynder også at vise interesse for det modsatte køn, hvorfor tiden er ved at være moden til at udvide og forsvare territoriet. Strejfeture og slåskampe hører foråret til, når man er indtakt hankat.

​

Ønsker man ikke, at ”Felix” skal løbe hjemmefra, komme i slåskampe og risikere diverse bidsår med risiko for bylddannelser etc., da kan det være en god idé, at lade ham kastrere. Hankatten bliver efter kastrationen mere rolig og strejferinstinktet mindskes betragteligt. Trangen til udvidelse af territorium mindskes og slåskampene bliver færre.

​

Kastrationen af hankatten foregår ligesom for hunkatten i fuld narkose, hvor man via ét mindre snit i pungen, fjerner begge testikler. Inden bedøvelse undersøges katten, som alle andre dyr før en bedøvelse, ved en klinisk undersøgelse, hvor kattens almene helbredsstatus klarlægges. Ligeledes undersøges der for, om begge testikler er på plads i pungen. Er de ikke det (katten er ”kryptorchid”), kan indgrebet blive en smule større, da det ofte så er nødvendigt med et indsnit over lyskekanalen (på indersiden af låret) eller ind til bughulen (som ved sterilisation af hunkatten) for dér at finde testiklen.

​

Som for hunkattenes vedkommende, får også hankattene rutinemæssigt en smertestillende indsprøjtning inden de vågner, så de ikke har ondt efter operationen.